Viser opslag med etiketten dukke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dukke. Vis alle opslag

mandag den 13. august 2012

Almas lillebror Oskar

Emilies dukke Alma har fået en lillebror. Lauge blev enormt glad for sin dukke (som han fik lige op til ferien,- for ca. 4 uger siden), som han har døbt Oskar (kælenavn: Græskar). Han har rødt krøllet hår, fregner over næsen og blå øjne, ligesom sin dukkefar. 
Både Alma og Oskar har været med på ferie og har sovet i telt. De har hver fået deres egen lille kuffert med skiftetøj og nattøj, så de er blevet skiftet og leget med behørigt her i ferien. 

Alma har desuden fået nyt hår. Det lyder noget drastisk, men hendes hår var simpelthen for tungt til hendes krop, så jeg klippede det af og syede nyt hår på efter Tusindfryds metode. Det var Rikke, der opfordrede mig til at købe bogen "Tusindfryd dukker", efter hun selv har brugt den til hendes dukke. Det er en super fin bog, men den er for mit vedkommende mest brugt som inspiration.
Mine dukker er nemlig lavet efter mit eget mønster, men nu er håret altså Tusindfryd-style. Det giver et meget smukt resultat og det kan godt holde til at Lauge løfter sin dukke Oskar i håret, - så altså også holdbart!


Oskar er iført en trøje med koalabjørne på og et par cowboybukser. Trøjen er tilpasset mine egne dukker, som er en del større end Tusindfryds, men grund-ideen i mønsterene er inspireret af hendes mønstre fra bogen. Dukke Alma har en natkjole på med korte ærmer, som blev bestilt af Emilie inden ferien.

Vi har haft en super dejlig ferie og jeg har holdt HELT fri. Jeg har ikke engang fået blogget, hvilket er helt mærkeligt.... Men nu er jeg tilbage, - i hvert fald for en stund. Jeg skal som nævnt tidligere nemlig til at læse til lærer. Jeg glæder mig rigtig rigtig meget, men ved også at det bliver 4 hårde år som net-studerende. Derfor ved jeg heller ikke hvor meget jeg får blogget, men jeg vil gøre det så ofte som jeg kan overskue og føler lyst til det. Forhåbentligt ofte! Men måske mine indlæg bliver mere familieliv- og studie-prægede?

Knus Carina

mandag den 16. juli 2012

En stork og en baby

Den 4. juli blev min veninde Stines lille guldklump født. Hun var en fin lille pige med masser af hår, ca. 3800g og 52 cm. Og til den anledning havde jeg lavet en træ stork til at hænge hjemme hos den lille familie.


Storken har jeg savet med en decupørsav og derefter er storken blevet malet ca. 3 gange. Tilsidst er den samlet med kontaktlim og så har jeg spraylakeret den, så den kunne holde til det danske sommervejr.... (hvilket jo er temmelig dårligt i år....)

Den lille byld holder på en lille dukke som er blevet syet særligt til formålet. Den er lavet som en waldorfdukke i ren uld og har en krop i bløde lyserød velour. Hvis du er interesseret kan du finde mit hjemmelavede mønster her.


Knus Carina

tirsdag den 10. juli 2012

Almas garn!

Så fik jeg knyttet færdigt.... Det tog laaaang tid at sætte alt det hår på Alma, men jeg er nu helt tilfreds. Næste gang vil jeg nok vælge en rimelig tynd garnkvalitet, så håret ikke bliver så tungt.



Håber du vil smide en kommentar på resultatet, jeg er spændt på hvad andre synes om min første helt rigtige waldorfdukke!

Fortsat god dag :-)

Knus Carina

mandag den 9. juli 2012

Baby Alma

I dag har Emilie været hjemme, fordi hun har ondt under foden. Hun har enten trådt noget op i foden eller er blevet stukket. Så vi var til læge og da hun ikke tåler den pencilin de ville give for den slags "infektion", så må vi klare det med almindelige sæbespåner. Hun fik derfor en hygge dag hjemme med mor, hvor der blev arbejdet på højtryk for at få hendes waldorf dukke færdig. Og her er så baby Alma, som hun kom til at hedde. Håret er stadig undervejs, men derfor kan man jo godt lege med hende alligevel...





Emilie er SÅ glad for dukken allerede. Og det er jeg faktisk også... Hun er en sød og fræk lille pige på ca. 60 cm og ca. 650g og hendes kommende hårfarve er rødblond som Emilie og Lauge (efter Emilies ønske). Vi har klædt hende på med noget gammelt babytøj i størrelse 62 og det passer på en prik. Nu skal jeg have kigget gemmerne efter for noget af Emilies eget baby tøj, for det tror jeg hun ville synes var rigtig sjovt. Siden billederne blev taget har dukke skiftet tøj flere gange, - nu er hun klædt i fars babytøj, som Emilie har lånt til sine dukker.

Nu vil jeg straks gå i krig med håret, jeg har snart færdig-hæklet parykken, som håret skal bindes i, så jeg er da på vej. Og når det er klaret, så må jeg hellere komme i gang med en dukke til Lauge også. Han skal ikke snydes, bare fordi dukker ikke er den største hobby for aktive drenge som ham :-). Jeg er sikker på at han vil sætte pris på sin helt egen drenge-dukke, med samme krøllede hår som han selv har!

Fortsat god dag

Knus Carina

fredag den 6. juli 2012

Ren uld og baby snak

Ren uld har fået en ny betydning for mig.... Jeg har nemlig fået anskaffet mig noget råuld, og er i gang med at vaske uld i STORE mængder (Jeg har fået ulden fra 6 får...). Har vasket løs i 2 dage og er stadig ikke færdig. Og heller ikke engang nær ved halvfærdig... Men der er nu noget lækkert ved at vaske ulden og brede den rene fine hvide uld ud til tørring.


Når jeg vasker ulden bruger jeg meget meget varmt vand med opvaskemiddel. Jeg lægger ulden i vandet og så skal den ligge i vandet uden omrøring i 10-15min. Herefter tager jeg ulden op med en køkkensi og lader den dræne lidt inden jeg kommer den over i en ny portion sæbevand. Hvis ulden ellers begynder at se fin ren ud, så kommes den i en sidste omgang varmt vand, - uden sæbe, for at blive skyllet ren, hvor den også ligger i 10-15 min. Det meste af ulden bliver rent med 3 omgange rent vand, men noget af det er mere beskidt og skal derfor lægge i varmt (sæbe-) vand af flere omgange. Det er vigtigt ikke at røre rundt i ulden og man skal bruge varmt vand med samme temperatur, hver gang man skifter vand, for ellers risikerer man at ulden begynder at filte sig sammen.

Her er det noget ret beskidt uld jeg har vasket og det er første og anden omgang vand der ses her!

De sidste par dage har det været skønt vejr og jeg har stået ude på vores overdækkede terasse og sorteret og vasket ulden. Jeg har nu en meget proppet junior flyttekasse fyldt med ren ny uld! Men altså også en kæmpe stak usorteret og uvasket uld.

Og nu tænker du måske på hvad dælen jeg skal bruge al den uld til? Ja, altså, den skal primært bruges til dukkefyld til min nye dille: waldorf dukker! Men jeg tænker også at jeg skal prøve at indfarve noget, nålefilte og måske valke. Og det eneste jeg før har prøvet er at nålefilte, så det er et nyt område jeg her kaster mig ud i :-). Men igen, så er det jo også noget af det der er facinerende; "at kaste sig ud i ukendt farvand".

I går fik jeg givet min første waldorf dukke væk, - den var nemlig lavet til min venindes dejlige pige på knap 4 år, der skulle have den når hun var blevet storesøster, -  og det blev hun altså i onsdags. Det første hun gjorde var af afklæde den helt, studere den og give den tøj på igen. Og jeg tror helt bestemt at den blev godkendt, for hun sagde "det her er min baby, og kun min". Og så var min hårde arbejde godt betalt!


Og så var det jo den skønneste lille baby pige min veninde havde født. Jeg blev hensat til da mine børn var nyfødte, for duften af nyfødt baby er helt speciel. Og de små søde lyde en nyfødt laver, -  små suk og pivelyde. Hun var bare helt perfekt og jeg glæder mig til at lære hende at kende.

Fortsat god dag til alle :-)

Knus Carina

søndag den 1. juli 2012

En lille ny waldorf dukke + gratis mønster

Jeg er simpelthen blevet bidt af at lave disse fantastiske dukker. Jeg kan slet ikke stoppe igen og er endda gået i gang med at lave mine egne mønstre. Først har jeg lavet denne lille pige, i lyserødt velour. Hun er lavet, traditionen tro, i uld og bomuld og så har jeg fyldt lidt små glasperler i kroppen, for at give dukken lidt tyngde.


Hun er lavet med lukkede øjne og et lille smil. Jreg overvejer stadig om hun skal have røde kinder? Had synes du?

Her er så mønsteret

Mønstret er fotograferet på et A4 ark, så du har den korrekte størrelse, hvis du vil lave samme størrelse som mig. Ellers kan du jo printe den størrelse du har lyst til. Husk at lave kroppen før hovedet, så du har en størrelse at gå efter. (hovedet på min dukke var 11,5 cm i omkreds før det blev syet ind i "huen")
Hvis du gerne vil bruge mønsteret, så håber jeg at du vil linke til min blog. Og send endelig en besked når du laver et indlæg med din dukke, så jeg kan se hvad du får lavet :-)

Hvis du gerne vil have en mere udførelig beskrivelse af hvordan den er lavet, så skriv endelig.
Her er et link til hvordan du laver et hoved. Jeg laver ikke kroppen på samme måde som her, men der er gode billeder af hvordan man laver hovedet. Jeg laver også en næse, -det er dog ikke beskrevet her.

God fornøjelse :-)

Knus Carina

torsdag den 28. juni 2012

Waldorf dukke, - nu med tøj

Så fik jeg syet et lille sæt tøj til den lille baby dukke, som jeg syede i går. Jeg er blevet helt tilfreds med resultatet!




Emilie har leget med dukken i dag, - hun har givet mad, skiftet ble, leget på legetæppe på gulvet, og gået med hende i armene, så hun kunne bøvse af! Det er bare herligt med sådan en god leg.

xxx Carina xxx

Storken er landet....

Med den sødeste lille Waldorf-baby-pige! Hun blev lavet på kun én dag, - jeg kunne slet ikke stoppe igen. Det var ganske enkelt fantastisk at lave en sådan dukke. Og da jeg var færdig med hene, kunne jeg næsten ikke nænne at lade hende ligge i stuen mens jeg selv gik i seng.....

Og hun kunne da ikke ligge der uden tøj på, så jeg måtte ind i gemmerne og finde en gammel stofble at svøbe hende i! Tænk sig hvor meget sjæl der kan være i en hjemmesyet dukke!

Jeg skal nu i gang med at lave noget tøj til hende. Hun er ca. samme størrelse som en nyfødt, så jeg tænker at jeg skal sy smækbukser eller en heldragt. Alt efter hvilke mønstre jeg kan finde. Stoffet til tøjet er købt; det er lækker blødt stribet velour i lyserød og grå.


Men nu skal i lige få lov til at se hende uden tøj på, -  det er nemlig ikke rigtig til at finde billeder af disse dukker uden tøj (det er ikke lykkedes mig). Det er klart at de er mere livagtige med tøj på, hvor man ikke kan se hvor arme og ben er sat fast, men her er hun så, min allerførste (men ikke sidste!) waldorf baby dukke:




Jeg er dog ikke helt tilfreds med resultatet, - jeg skal finde en ny metode til at dække hovedet med hud-stoffet, - det er ikke pænt nok, når der kommer så mange rynker under hagen. Men nu er der plads til forbedringer og det betyder at jeg skal prøve igen!

Jeg tror også der allerede er en ønskeseddel fra mine små poder.... Lauge ville gerne have en baby-batman dukke.....

God dag

Knus Carina