fredag den 25. maj 2012

Hæklerier

Jeg er i gang med at hækle i disse skønne farver. Jeg bliver så glad af bare at se på dem! Men jeg kan ikke afsløre hvad jeg laver, for det er nemlig en hemmelighed, - som jeg dog nok skal afsløre når gaven er givet :-)


Jeg vil lige vise et træ-projekt jeg har haft gang i. Jeg har længe gået og tænkt over hvordan jeg skulle opbevare mine smykker, så jeg nemt kunne overskue dem og så jeg ville få dem brugt noget mere. Jeg elsker at bruge smykker, men orker altså ikke at finde de rigtige øreringe, hvis det tager for lang tid... Det er der kommet denne løsning på:


Der er tre rundstokke som hver især kan tages ned fra selve stativet. Knopperne kan også tages af, så der kan komme fingerringe eller små creolere på. Forneden er der boret små huller til ørestikkere og der er savet "indhak" hvor der kan hænge halskæder. Det er en super overskuelig måde at opbevare smykker på og jeg er glad for at jeg fik den lavet. Ideen har nemlig været undervejs i lang tid.
God weekend til jer alle

Knus Carina

torsdag den 24. maj 2012

Godt på vej

Vi er rigtig godt på vej til at få styr på de sidste detaljer efter vi er flyttet tilbage efter vores rørskade. Der har været en del hængepartier, som er kommet bag i køen igen og igen. Men i lørdags fik vi voksne en dag for os selv, mens Emilie og Lauge tog med farfar til personale arrangement i Ree Dyrepark. De havde en vidunderlig dag og vi fik endelig styr på det sidste i huset. Nu er det så "kun" haven der mangler en overhaling og Jon er i fuld gang. Faktisk har han brugt de seneste 3 eftermiddage og aftener på at anlægge et nyt bed med ruin-lignende højbede. Han elsker det der med havearbejde, og jeg er glad for at slippe.... :-) Jeg har dog hjulpet til med at fjerne ukrudt mellem fliserne på vores terasse.... øv et skod-job.....

Nu vil jeg lige vise hvad jeg bl.a. fik nået  på vores aktive lørdag:
 Jeg fik langt om længe lavet vores billedevæg på soveværelset, som består af sort/hvide billeder i diverse gamle rammer (en del arvede imellem). Det er en familievæg med billeder af nye som gamle familiemedlemmer, -dåbsbilleder, bryllupsbilleder, studenterbilleder, soldaterportrætter og meget mere. I får ikke det endelige resultat for der er et par tomme rammer, som skal fyldes ud med nogle nyere billeder af Emilie og Lauge. Men her er som det ser ud indtil jeg får udvalgt og fremkaldt de nye billeder:

DIY:
Jeg har ganske enkelt målt en firkant ud og markeret den med en snor. På den måde er det nemmere at opsætte billederne i en perfekt firkant, som jeg synes er så flot. Jeg starter med at lægge billederne ud på gulvet, for at bestemme hvordan de skal placeres i forhold til hinanden og hvor stor firkanten skal være. Derefter starter jeg med at hænge hjørne-billederne op, dernæst de øvrige yderste og så midten til sidst.

Knus Carina