fredag den 6. januar 2012

Stor produktion

... af lakridskonfekt. Efter jeg lavede mine ophæng med lakridskonfekt, som du kan se her, - så er der kommet ønske fra min søster om at få en ranke. Så da det er nemt at sidde med trods den begrænsede plads der er her i vores midlertidige domicil, så var det det jeg lavede i går.

Nu mangler jeg at lave huller og bage dem, inden vi skal hjem til min søster i aften. Håber jeg kan nå at få nogle ranker klar til hende.


God fredag :-) Og husk at deltage i min give away her

tirsdag den 3. januar 2012

Jeg vil hjem...

Vi har haft en hyggelig december måned her hos børnenes farmor og farfar, men det trækker i os alle for at komme hjem snart. Emilie har sagt at hun savner vores hus, - og det gør jeg også. Jeg savner vores helt egen hverdag, hvor badeværelset ikke altid er optaget, hvor man ikke skal koordinere vasketøj for 6 mennesker, hvor der er en opvaskemaskine og børnene har hver deres værelse, så de kan trække sig tilbage og være alene. Det plejer de at være gode til, men det er klart sværere når der er så mange mennesker i et lille hus.

Her er der dog lige et par dejlige billeder fra december

Lauge i sit juletøj med sort skjorte, grå strikvest og slips med Cars

Emilie posere gladeligt med sin nye hårbøjle.

Vi havde en skøn tur, da vi hentede juletræ. Lauge og Emilie hyggede sig meget

Papkasseleg! De mange flyttekasser vi har stående overalt er rigtig sjove at gemme sig i.

Emilie kan også være i flyttekasserne. Hun har også lavet en kasse der ville være enhver flyttemands drøm: en kasse fyldt med balloner.

Her er der hygge foran fjernsynet, - det er evigt skønt at se når ens børn ikke kan undvære hinanden. Er de ikke kære?

Farfar har fået en ny harddisk optager, som kan gå på YouTube, - og det har Emilie hurtigt luret. Hun er altså en ørn til teknik. Jeg tænker tit på hvordan vores børn kommer til at være os totalt overlegne i forhold til teknik, - de vokser op med det som en naturlig del af deres hverdag. Jeg har svært ved at forestille mig en hverdag uden al den teknink, som ikke var der i min barndom, men som jeg synes er uundværeligt i dag.

Ha en dejlig dag
Knus Carina

mandag den 2. januar 2012

Nytårs-elefant-give-away

Først et rigtigt godt nytår til alle. Jeg opdagede pludselig at jeg har lavet 100 indlæg på min blog siden jeg startede med at blogge. Så i dette indlæg, nr. 101, skal der da være en give away! Det bliver min første, så det er jo lidt spændende! Jeg har lavet en elefant i træ på hjul, - og den kan du nu vinde.



Reglerne for at deltage er som følger:
1 lod for en kommentar på dette indlæg.
2 lodder for ovenstående + fast læser af min blog (nye som gamle)
3 lodder for ovenstående + link til min giveaway på din blog
4 lodder for ovenstående + indlæg med link til min giveaway på din blog
5 lodder for ovenstående + fast læser på min blogshop shophobbyamok

Når du linker, så brug billedet ovenfor :-)

Du behøver ikke være blogger for at deltage, du skal så bare give mig din e-mail adresse. Vinderen trækkes d. 31 januar kl. 20.00 og afsløres forhåbentligt hurtigt derefter :-) alt efter hvor god jeg er til at tælle :-)

Jeg håber at der er mange der vil deltage og samtidig smutte forbi og kigge lidt på min blogshop :-)