lørdag den 17. december 2011

Julegaver og rør skade

Min søster Nina bor i Thailand sammen med sin thailandske kæreste. Han har to piger på 11 og 13 år og da jeg lavede Ninas julegave, så synes jeg lige at jeg ville lave en lille ting til pigerne også. Det blev til hårspænder lavet af nålefilt. Kroppen er lavet af filtede kugler i lyserød og pink og vingerne er lavet i henholdsvis blå og grøn. Tilsidst har jeg limet simlisten på til øjne.



Det vækker minder, at billederne er taget på mit køkkenbord, for det er ved at være små 3 uger siden at vi flyttede ud. Jeg savner SÅ meget mit eget køkken. Det køkken der er her hos mine svigerforældre (for dem der ikke ved det er vi genhuset pga. en rør skade i vores hus, se bare her) er meget lille og så er der ingen opvaskemaskine.... Den savner jeg godt nok også! Vi er også vandt til at spise morgenmad i vores køkken sammen, men her er der kun en udtræksplade til 2 personer. Og da børnene synes at det er meget spændende at spise der, får vi ikke morgenmad sammen mens vi er her. Det er lidt trist. Men ellers er det bare rigtig hyggeligt at være her.

Med hensyn til vores hus, så er gulvet blevet støbt som planlagt, så nu venter vi på at det er tørt nok til at få lagt klinker i køkken og entre, som  efter planen skal lægges efter nytår engang. Til slut januar eller start februar skulle resten af gulvet være klart til at få lagt tæpper. Og så bliver det tid til at flytte hjem igen.

Her kommer der lige lidt billeder fra processen, som har været ret ekstrem!

Dette billede er taget fra vores stue og ud mod vores entre, hvor vægge står på stolper. Og det var generelt for de fleste vægge i huset under etableringen af det nye gulv.

Dette er fra vores stue, hvor mit træ står helt alene i den tomme stue. Men indtil videre lader det til at det kan bevares.

Her står Emilie i vores køkken.... Kan i forstå at jeg savner mit køkken?

Her er vores soveværelse efter at der er lagt isolering og klargjort til gulvvarmen. Vi får gulvvarme i alle de berørte rum, så det er da klart et plus.

Her er det færdigstøbte gulv klar til at blive betrådt igen. Vores vindue måtte ud for at få beton-slangen ind i huset. Vi har bestilt et nyt vindue, - super lav energi med udluftnings-ventiler og 6 glas, hvoraf de 2 kan åbnes.


Vi savner meget vores hus. Det var været hårdt at undvære det og næsten alle vores ting og det varer stadig længe før vi kommer hjem. Men så bliver det til gengæld til et super lækkert hus. g så skal vi ellers til at gen-indrette det hele. For nu vi skulle tømme alt ud, så kan vi jo ligesågodt udskifte børnenes senge til størrere udgaver og hænge knagerækkerne højere op. De vokser jo så hurtigt....

I aften skal jeg om til en veninde og have drinks. Jeg glæder mig meget.

God lørdag aften til alle :-)

Knus Carina

fredag den 16. december 2011

Der bor en lille nissemand.....

på loftets mørke rum - bummelum

En lille nisse har her til morgen set dagens lys for første gang

 Jeg ønsker jer alle en dejlig dag :-)

torsdag den 15. december 2011

Danmark når der er smukkest....

I dag har jeg været sammen med familien i Middelfart for at besøge familie. Men først gik vi en tur i den skønne natur, - lige som solen var ved at gå ned (dvs. omkring kl 15!!!!). Det var koldt pga. blæsten, men det var tørvejr og bare så smukt, se selv her







 Smukkere bliver det ikke...

mandag den 12. december 2011

Lidt flere hjemmelavede julegaver

Så fik jeg mig endelig udfoldet lidt kreativt i træ igen. I dag fik jeg lavet en engel-bordskåner til min farmor (som samler på engle) og to elefanter til min farfar (som samler på elefanter). Da disse to gaver var klaret, fik jeg lige tid til at lave lidt lege-mad til børnene, nemlig ananas skiver, kiks, kringler og pasta sløjfer.



Regner med at lege-maden skal males når jeg igen får mit kontor tilbage...

Til aften har vi været ude hos Stine, Theis og Thea og spise risengrød og æbleskiver. Lauge er meget glad for både risengrød og æbleskiver, så han var yderst lykkelig. Det var nu også bare rigtig hyggeligt.

xxx Carina xxx

søndag den 11. december 2011

En fin syæske

Takket være hjælp fra kommentarer på mit indlæg her, har jeg fået bestilt det fineste lille syskrin til Emilie. I skal lige se et billede:

Jeg havde selv sådan et syskrin da jeg var barn. Nu glæder jeg mig til at hente skrinet (og de mange andre ting jeg liiiggge skulle have med også....)
Jeg kan stærkt anbefale denne hjemmeside, de har de flotteste varer, bla. Haba træ-legemad, som vi har en del af, - og som jeg også lige fik bestilt noget mere af. Klik her på adressen for at besøge deres fantastiske web shop: http://www.elverborn.dk/

I skal lige se hvad jeg mere fik bestilt:





 
Nu kan julen bare komme an. Med denne bestilling af et syskrin til Emilie er jeg blevet helt færdig med at købe julegaver. Så mangler jeg bare de hjemmelavede, men dem er der ikke så af i år, når nu vi ikke er i vante omgivelser.
Jeg har lavet disse fimo-magneter til min farmor og Jons mormor, så håber jeg de kan sprede lidt kulør i de gamle damers hverdag... :-)


Emilie skulle selvfølgeelig også lave en magnet kage, den blev bare så fin


Mon ikke det bliver til mere Fimo, - det er så nemt at gå til når jeg ikke har et kreativt værelse med det hele? Det tror jeg :-)

Fortsat god søndag
Knus Carina