Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag

fredag den 1. februar 2013

Gaver

Jeg har her i januar været i praktik, hvor jeg har skullet undervise for første gang. Det har bare været SÅ godt og jeg har fundet frem til, at det er helt rigtigt at jeg er ved at tage denne her uddannelse. Men uddannelsen tager meget af min tid, så der er ikke så meget tilbage til mine elskede kreative sysler og til at blogge. Det meste kreative foregår sammen med børnene, hvilket er nogle af de mest fantastiske studer. Jeg elsker når vi sidder der og "klippe klistre" som de kalder det.

Jeg skal snart være moster igen, så derfor er jeg i gang med at finde ud af hvad jeg skal lave til den lille ny nevø og hans 2 ældre brødre. Indtil videre, har jeg lavet nogle matchende butterflyes, som sættes på med en clips. Lauge har også fået en, - mens jeg syede det sidste par sting kom han forbi og sagde "Wow den er flot mor. Er det til mig?" Kan man sige nej til det? Han er en meget taknemmelig dreng.


I morgen skal vi til farfars 60 års fødselsdag, så vi har været i gang med at lave nogle billeder til ham. Vi har blandet vand og acrylfarve sammen og dryppet på papir, som ungerne derefter har pustet til med sugerør. Det var rigtig sjovt, - jeg måtte selv også liiige prøve det.... Jeg synes de blev rigtig flotte

 Lauges billede (jeg kan ikke få billederne til at ligge ned.... øv)
Emilies billede.

Jeg er sikker på de bliver flotte i en ramme. Lige nu ligger de under pres, så de bliver fine glatte.

Jeg håber alle må få en dejlig weekend.

Knus Carina


tirsdag den 4. september 2012

Jeg er her stadig....

......men jeg studerer på livet løs, så jeg har mega travlt! Men vi har da lige nået at holde fødselsdag for Lauge (og mig selv), så jeg har da fået lavet en smule kreativt i form af kager. Da familien var på besøg lavede jeg en skildpadde kage og til børnehaven blev det til en drage kage.



Men nu vil jeg i seng. Jeg er SÅ træt for tiden. Det er en hel ny verden at studere...

XXX Carina XXX

onsdag den 7. marts 2012

Jeg har SÅ travlt...

Jeg får slet ikke lavet indlæg for tiden. Det er jeg rigtig træt af, men der er bare så mange ting jeg skal have lavet. Jeg er ved at lave underholdning til min fars 60 års fødselsdag (fejres d. 24 marts), arrangere både familie- og børnefødselsdag for Emilie (på søndag og mandag) og arrangere polterabend. Jeg har rygende travlt.... Men nu skal i lige se hvad jeg dog fik lavet i sidste uge, - nemlig mit første krea-projekt i lang tid:


Jeg har fundet opskriften på www.lillehottentott.blogspot.com, men har ændret en del ting undervejs. Men der kan i finde både billeder og opskrift af hendes udgaver.

Den skal gives til vores nabos lille datter på 2 år, der sidst i december blev storesøster. Men da vi jo er ret bagud med alt pga. flytningen, er den ikke blevet givet endnu. Men forhåbentlig jeg snart får tid til at besøge dem ordentligt i stedet for "snak over hækken".

Nu vil jeg gå i gang med at bage kys-kager til Emilies børnefødselsdag. Og så skal der laves mini-pizzaer, mini bagels og cupcakes der skal pyntes med frosting og en slikkepind i toppen. Sådan var ønskerne nemlig fra tøsen! Så sådan skal det så være!

Fortsat god dag :-)

tirsdag den 31. januar 2012

Så er min give away lukket for deltagelse

I morgen vil jeg trække en vinder mellem de mange deltagende lod. Nu vil jeg lave en liste over lodderne og lave nummersedler, så jeg kan få Emilie til at trække vinderen.

I dag har vi holdt fødselsdag for min svigerfar og i den anledning havde mig og Lauge lavet en lagkage til ham. Den var med almindelige lagkagebunde, der blev smurt med smeltet nougat og et lag af hvid chokolade flødeskum (hvid chokolade smeltet i piskefløde, afkølet natten over og pisket op som almindelig flødeskum).

I det ene lag kom der også lige tynde skiver af banan og øverst et lag marcipan, før den blev dækket af hjemmelavet fondant og pyntet. Jeg havde kun en stjerne form og kun rød frugtfarve, så der var begrænsede muligheder. Og ja, det var første gang at svigerfar fik en kage med sit navn skrevet på med lyserød... Til gengæld var Emilie i den syvende himmel over de lyserøde nuancer :-)


Nu skal vi lige have endnu et stykke til aften kaffen, mums.

Knus Carina

onsdag den 28. september 2011

HURRA

Så fik vi fejret Lauge med besøg af børnehaven. Menuen stod på kyllingefrikadeller og kartoffelsalat og derefter kage-tog, vandbakkelses slange og pop cakes. Og jeg har selvfølgelig taget en masse billeder.

Ideen med kage toget stammer fra min barndom, hvor min mor bagte kagetog hvert år til min fødselsdag. Det er ren nostalgi!


 Og jeg havde verdens bedste hjælper! Lauge pyntede selv toget med chokoladeknapper og der kom en masse slik i vognene! Hjulene var lavet af soft Piratos med mini chokoladeknapper i midten. Monteret med glasur. Vognene var samlet med jordbær stjerne stænger. En super nem og sjov kage, der vækkede vild begejstring hos Lauge. Og duplo-manden var en detalje, som alle børnene hurtigt spottede :-)

De føromtalte pop cakes vakte stor begejstring. Der var kun én af de 11 børn der levnede, - og han havde spist rigtig mange frikadeller :-) Det er egentlig bare chokoladekage på en pind, overtrukket med hvid chokolade. Der var kun et problem.... Den kasse jeg havde pakket ind til at stikke pindene i, troede Lauge var en gave til ham, så det var svært at forstå at den var tom...


Lauge fik en flot sangbog af børnehaven. Med et billede af ham selv på forsiden og med glimmerstjerner. Og straks efter børnehaven var taget hjem, måtte vi lige synge en lang række sange. Dejlig gave. Dejlig dreng...

SÅ STOR er Lauge blevet...

Nu vil jeg smutte ind i stuen og hygge med børnene og Jon og nyde at vi alle har fri i dag.

xxx Carina xxx

fredag den 23. september 2011

Hov, måske jeg får travlt?

Jeg havde lige glemt noget, da jeg lavede min to do liste, - nemlig at jeg får Lauges stue fra børnehaven til fødselsdag på onsdag og dermed også "lige" skal lave noget frokost halløj, pop cakes og pynte op... Hmm.... typisk mig liiige at glemme det i farten. Så nu får jeg travlt :-) Han havde fødselsdag d. 3 sep. men da havde jeg forstuvet min ankel og kunne ikke gå, - og da slet ikke stable en fødselsdag på benene. Men weekenden står på at lave forsøg på pop cakes og måske lave noget fondant pynt? Vi får at se hvad det bliver til :-)

Ha en god dag

xxx Carina xxx