Viser opslag med etiketten pap. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pap. Vis alle opslag

tirsdag den 20. november 2012

Foto-bogmærker

Jeg er blevet inspireret på Pinterest til at lave disse fine bogmærker. Det er egentlig meget simpelt og børnene synes at det var meget sjovt. Nu overvejer vi at lave nogle flere, - måske til julegaver?


Her kommer lige en lille nem DIY

Det skal du bruge:

  • Motiv
  • Kamera
  • Computer
  • Printer
  • Farvet karton
  • Laminator
  • Laminationplast
  • Garnrest (jeg har brugt broderigarn, da det har en smule glans)
  • Nål

Step 1
Fotografer dit barn (eller måske kæreste? Kat?....) der poserer liggende på gulvet (det er nemmest hvis det er børn... :-) )
Step 2
Indlæs billedet på computeren og vælg størrelse for udskrift. Jeg har valgt "foto" str. "9 x 13 cm"
Step 3
Udskriv billedet
Step 4
Lim billedet på noget farvet karton (jeg har ladet karton og garn matche for at give en sammenhæng)
Step 5
Klip motivet ud med en lille saks/ skær ud med en hobbykniv.
Step 6
Laminer motivet
Step 7
Klip ud ca. 5 mm fra motivet (sørg for at limen binder i kanten). Laminer endnu engang det færdigtudklippede motiv.
Step 8
Sæt garn i ved hjælp af en nål. Jeg har monteret garnet, så det ligner at de holder det i hænderne. Lav et garn-bundt rundt om to fingre, bind den fast for enden af garnet på bogmærket. Voila, så har du et personligt bogmærke!


Jeg har også lavet en simpel udgave, hvor børnene leger at de sover. Det er en hyggelig gave til dem der elsker at læse før de skal sove :-)

Fortsat god aften, - og godnat når du kommer så langt :-)
zzzzz fra Carina

fredag den 19. oktober 2012

Stempel leg

Det er bare super dejligt at have efterårsferie. Vi har virkelig nydt ferien i fulde drag og lavet mange kreative aktiviteter. I dag stod den på hjemmelavede stempler. Det var bare rigtig sjovt og vi er helt sikkert ikke færdige med den aktivitet!

Hvis du gerne vil prøve at lave dine egne stempler, så er det meget nemt og tilmed billigt. Du skal bruge følgende materialer:


  • Mosgummi (16 kr for et A3 ark i Panduro)
  • Små træklodser/ skruelåg eller andet med en plan underside
  • Lim, - jeg har brugt limrulle, fordi den er jævn og tør med det samme (du kan også bruge hobbylim, men så skal du lade limen tørre helt inden du stempler)
  • Saks
  • Hobbykniv (evt.)
  • Tusch (evt.)
  • Stempelpuder (søstrene grene har enkelte farver til ca. 10 kr, ellers har vi brugt små stempler fra Panduro som jeg mener koster ca. 20 kr)
  • Karton eller papir til at stemple på. Vi har brugt en scrapbook-pakke fra søstrene grene til knap 9 kr




1. Først tegnes og klippes det ønskede motiv ud i mosgummi. 
2. Rul lim på din klods, - ovenfor har vi brugt en gammel legeklods og gamle møbelgreb. Husk at sætte eventuelle bogstaver og tal på spejlvendt. Hvis du bruger en anden lim, så husk at lade stemplet tørre helt inden du tager det i brug.
3. Brug dit nye stempel!

Var det ikke nemt? Og det er bare rigtig sjovt. Jeg kom altså også helt i julestemning og fik lavet et par stempler som måske skal bruges på årets julekort? Det vil tiden vise. Emilie har selv tegnet flere af motiverne. Jeg er især helt tosset med hendes hjerte, som er klippet i strimler og sat sammen med en smule mellemrum. Det giver en rigtig god effekt og et spændende udtryk. Vi har også lavet en stjerne, stjerneskud, en dinosaur mm.




Det kan anbefales at prøve! Og så kan man jo genbruge sine stempler.

God fornøjelse og god weekend!

Knus Carina

onsdag den 30. maj 2012

Børnekrea og havehygge

Mig og ungerne har i dag lavet nogle fine billeder, som skal gives i gave. Billederne er lavet på gråt karton, hvorpå der er limet udklip af deres hænder og diverse pynt efter deres egne ønsker. Billederne er blevet super fine, meget pyntede og alligevel rolige idet der kun er kommet pynt på "hænderne", som i øvrigt forestiller en påfugl (den blå) og en sommerfugl (den lyserøde).



I den forlængede weekend har vi blandt andet hygget os i haven. Den trænger stadig til lidt oprydning hist og her, men den er snart "sommerklar". Vi har bygget et telt af bambuspinde og et dobbeltlagen. Det var et skønt skjul midt i heden.


Vores clematis er også bare helt fantastisk for tiden. Den er blevet helt som jeg havde håbet, med blomsterfyldte grene der stækker sig helt ind under den overdækkede terasse. Det er sådan et skønt syn! I skal da lige have lov til at se den (og et par detaljer fra haven. Lad være med at kigge på rodet i baggrunden....):






Det har været så skønt med sol og varme. Men som det nu er i danmark, så skal vi så til at trækkes med regn og "kulde" igen igen.... Men disse billeder nyder jeg meget. Det er Danmark når det er bedst.

Fortsat god aften :-)

Knus Carina

onsdag den 28. marts 2012

Ja, jeg er her stadig....

Selvom her har været totalt stille her på bloggen i laaaaang tid, så er jeg her stadig. Jeg har bare haft rigtig meget at se til og det er gået ud over min krea-tid og min blogge-tid.
Jeg er bl.a. begyndt i praktik på en special skole, så jeg har været meget træt i opstartsperiodenm hvor jeg skulle lære alle elever og kolleger at kende. Men jeg føler mig så godt tilpas der, så det er gået smertefrit, - dog med den omtalte træthed som følge.
Jeg har ikke selv været kreativ, - ikke på den måde jeg plejer i hvert fald. Jeg har sammen med min søster lavet et powerpoint show til vores fars 60 års fødselsdag. Og også gaven skulle der arbejdes lidt kreativt med, da han skulle have et "kedeligt gavekort". Jeg gik i tænkeboks og kom frem til at han skulle have en puslespilsbrik fra alle der var med i gaven og så skulle han samle puslespillet for at finde ud af hvad gaven var. Jeg savede puslespillet med billedet på i krydsfinér og lakerede det efterfølgende. Og det faldt i god jord. Selvom det var længe siden at han havde samlet et puslespil og derfor havde lidt problemer med det store puslespil på hele 6 brikker :-)
Han havde en fantastisk fest og kl 5 om morgenen havde han stadig ikke lyst til at gå i seng, for så ville en dejlig dag og fest jo være slut. Kender vi ikke alle den tanke? Jeg kender det i hvert fald.

Her til eftermiddag har jeg lavet påske-klip med Emilie og Lauge. Vi har klippet en kylling i en æggeskal og en lille vippe-fugl. Den sidste stammer fra et påske-hobby sæt jeg har købt i Lidl til 35 kr., hvor der også er skabeloner og vejledninger med (til hele 8 forskellige påske-ideer). Det kan anbefales, for det er en god kvalitet karton og så er det billigt for en stor mængde materialer, - også selvom man bruger materialerne til noget andet.

Fortsat god aften til alle.

Knus Carina

mandag den 12. september 2011

Smølfeweekend

Her i weekenden var vi til min nevøs 5 års fødselsdag. Og han fik smølfer, smølfer og smølfer. Og jeg klippede, klippede og klippede i emballagen.... Så nu er jeg i gang med at lave en uro ved at hækle omkring de små blå, som KIRKESJOV har gjort det flere gange. Og jeg synes faktisk det bliver rigtig fint.


Men, weekenden bød på flere smølfer. Jeg var nemlig med familien og nogle venner på marked, hvor jeg fandt Schleich smølfer (nye!) til kun 10 kr pr stk. Der var nu kun een slags, men ungerne blev glade alligevel. Mummimor fandt jeg i en kasse med ting, man kunne tage gratis. Ellers fandt jeg ikke lige noget der ville med hjem.


Alt i alt en rigtig god weekend. Og forresten, fredag var jeg ude at cykle for første gang efter jeg forstuvede min ankel, - og det gik ok. Så jeg var i den lokale genbrug... JUBII..... Jeg fandt nogle fine modellervoks legesager til ungerne, som også er blevet prøvet i weekenden og disse flotte armbånd:



Alle disse armbånd for kun 10 kr. Uha jeg elsker genbrug :-)

God dag til jer alle

xxx Carina xxx