Viser opslag med etiketten hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hygge. Vis alle opslag

søndag den 30. september 2012

Legende lørdag med DIY

I går legede jeg en skøn leg med ungerne. Emilie havde været til børnefødselsdag og da Lauge og jeg hentede hende, fandt Lauge en fjer i bilen. Den fjer satte gang i en hel proces for mig. Inden vi var hjemme igen efter fødselsdagen havde jeg allerede lavet indianertøj og aktiviteter inde i mit hoved.



Vi startede med at finde noget prøvelærred i mine gemmere og få det klippet til 2 dragter med frynser langs siderne og bunden. Sådan her:



Dernæst fik de nogle tekstiltusser til at dekorere med. Emilie var inde på sit værelse og finde en indianer figur, så hun kunne blive inspireret til rigtige indianer-mønstre (det var helt hendes egen ide...)






Da de hver især synes de var færdige, fik de dragterne på med bælte af noget strikket bånd jeg havde liggende.

Jeg havde ikke lige havde noget ansigtsfarve, fik de malet krigsmaling på med de klassiske vandopløselige farvekridt. Jeg har selv altid kunnet tåle det på huden, selvom jeg er allergisk overfor sminke. Og begge under har tålt det helt fint uden gener, til trods for deres sarte hud. Men det smitter let af, når man leger.

Vi ville gerne have lavet fjer i en elastik til hovedet, - men der var krise, for vi have kun den ene fjer Lauge havde fundet, så den sprang jeg let henover.... selvom den ville have været nem at lave, ved at sy en bred elastik sammen med to stikninger og placere fjerene ned imellem sømmene:


Til aftensmad fik vi favoritgryde, - som i dagens anledning blev kaldt indianergryde, og der dermed blev spist mere af end normalt! Bagefter legede børnene i en hjemmelavet tippi-hule i stuen og vi fik indianerslik (popcorn). 

Det var en dejlig dag!



mandag den 20. august 2012

Tiden der gik

Nu da jeg skal til at læse, så skulle jeg have mig en ny computer. Så da min svigerfar skulle til tyskland på en lille ferietur, bad jeg ham om at tjekke priser og se om der var noget at spare ved at køre derned. Til det svarede han, at han da havde en næsten ny bærbar, som han nærmest aldrig brugte, og som jeg kunne låne. Og mens jeg sad og var ved at lære den at kende, faldt jeg over mappen med billeder... Der er nogle skønne billeder fra de har passet børnene, - mens svigermor stadig var frisk, og det er helt rørende at se de dejlige livsbekræftende billeder. Så derfor bliver jeg bare nød til at vise dem her...

 Farmor var god til at lege og tegne med Emilie og Lauge. Hun tegnede gerne "historier" og det var noget de kunne li´
 Leg i sandkassen i farmor og farfars have

 En af MANGE gåture i mosen ved siden af farmor og farfars hus




 Her er yndlingstræet, hvor de altid (og stadig altid) skal op og sidde på den store gren. Det har vi mange billeder af


 Emilie har dekoreret en flot lagkage, som vi skal til at have til kaffen. Det er også en af de gode traditioner,- det der med at bage og dekorere kage i farmor og farfars køkken.

 Madlavning, -  her har giraffen vist haft hovedet for langt fremme.... :-)



Et glas mælk på skamlen i køkkenet! Sådan smager mælken nu altså bedst!

De kære minder er mange. Men hvorfor skal tiden dog gå så hurtigt? Og hvorfor kunne farmor ikke få lov til at være en del af vores hverdag og liv mere.... Det er ikke til at forstå at hun er væk, - og vi savner hende rigtig meget.

mandag den 9. juli 2012

Baby Alma

I dag har Emilie været hjemme, fordi hun har ondt under foden. Hun har enten trådt noget op i foden eller er blevet stukket. Så vi var til læge og da hun ikke tåler den pencilin de ville give for den slags "infektion", så må vi klare det med almindelige sæbespåner. Hun fik derfor en hygge dag hjemme med mor, hvor der blev arbejdet på højtryk for at få hendes waldorf dukke færdig. Og her er så baby Alma, som hun kom til at hedde. Håret er stadig undervejs, men derfor kan man jo godt lege med hende alligevel...





Emilie er SÅ glad for dukken allerede. Og det er jeg faktisk også... Hun er en sød og fræk lille pige på ca. 60 cm og ca. 650g og hendes kommende hårfarve er rødblond som Emilie og Lauge (efter Emilies ønske). Vi har klædt hende på med noget gammelt babytøj i størrelse 62 og det passer på en prik. Nu skal jeg have kigget gemmerne efter for noget af Emilies eget baby tøj, for det tror jeg hun ville synes var rigtig sjovt. Siden billederne blev taget har dukke skiftet tøj flere gange, - nu er hun klædt i fars babytøj, som Emilie har lånt til sine dukker.

Nu vil jeg straks gå i krig med håret, jeg har snart færdig-hæklet parykken, som håret skal bindes i, så jeg er da på vej. Og når det er klaret, så må jeg hellere komme i gang med en dukke til Lauge også. Han skal ikke snydes, bare fordi dukker ikke er den største hobby for aktive drenge som ham :-). Jeg er sikker på at han vil sætte pris på sin helt egen drenge-dukke, med samme krøllede hår som han selv har!

Fortsat god dag

Knus Carina

mandag den 14. maj 2012

Vis mig din "mors dag"

Jeg Havde den skønneste dag i går. Den startede med en rolig morgen med hygge på sofaen og hjemmebagte boller til morgenmad. Derefter kørte Emilie og far ned for at købe blomster til farmors gravsted, - og Emilie fik købt en blomst til mig :-). Derefter kørte vi sammen ned til farmors gravsted og satte blomsterne og derefter blev jeg sat foan rattet med en gps, der skulle vise mig vej (Jon havde været i byen lørdag aften....). Det viste sig at vi skulle til Præstbjerg naturcenter. Her fik vi først lidt at spise i ægte picknick stil og derefter legede ungerne mens vi hvilede og i solen. Så gik vi op til naturlegepladsen, hvor vi alle fik leget inden vi gik os en tur i området. Det var en skøn dag, hvor man tilmed kunne mærke at sommeren trods alt er på vej....

Her får i lige lidt billeder fra turen










Og her er så synet jeg stod op til i morges: To meget søde og meget trætte børn, der i nattens løb havde fundet vejen ind til mor og far....

Og med det vil jeg bare sige godnat :-) 

søndag den 8. april 2012

DIY: Perlesjov

På sådan en strålende solskinsformiddag blev ungerne og mig inspireret til at lege med perler. Men ikke kun på den traditionelle måde. Vi har nemlig smeltet de almindelige Hama perler i ovnen, for at gøre dem flade, så de er sjovere at lave armbånd og halskæder af. Det kan både gøres med de almindelige og maxi perlerne, så de passer til de forskellige aldre. Vi lægger dem op på en bageplade beklædt med bagepapir og stiller pladen i en forvarmet 200-220 grader ovn. Undgå varmluft, der kan få bagepapiret til at blæse rundt med perlerne. Men nu skal i se lidt billeder

Perlerne stilles på højkant med mellemrum (fordi de flader ud når de smelter)

Perlerne skal have ca. 10 min. i ovnen, men hold øje hele tiden, for pludseligt går det stærkt. Og vær opmærksom på at perler af forskellig kvalitet/ mærke (Hama/ Ikeas rørperler) smelter forskelligt. Begge slags kan nemt bruges, men de bliver altså forskellige. De forskellige farver kan også smelte lidt forskelligt, men jeg synes at det er fint at de ikke er helt ens i form og facon.


Sådan kom dagens halskæder og armbånd til at se ud:

Her først Emilies med blandede perler

 Mit armbånd med skiftevis hvide falcet perler og smeltede Hama perler

Og Lauges som primært består af Hama Maxi perler

Dette armbånd har jeg lavet en anden gang, men jeg ville lige vise hvordan det ser ud, når der kun er brugt de smeltede perler og intet andet

Vi lavede også snurretoppe i perler. Den ide har vi fra børnehaven. Man starter med at lave en cirkel af perler der passer på midten af en rund perleplade. Efter strygning kan man komme en tændstik (uden svovl) eller et træ grill-spyd gennem den midterste perle og vupti - en snurretop. Det er nemt, hurtigt og selv små drenge synes at det er sjovt at sidde med, fordi de kan se at den kan bruges til at lege med efterfølgende.
Vi har selv udbygget ideen til at omfatte firkantede snurretoppe og mønstrede snurretoppe som her:


Jeg håber i har fået lyst til at prøve. Det er ret sjovt og ungerne elsker at det er noget andet end de gængse Hama perler.

Fortsat god aften

Knus Carina


lørdag den 7. april 2012

Jeg har fundet en skat

Blandt mine svigerforældres pudseklude, fandt jeg en bunke fine fine stoffer. Min svigermor har gennem tiderne klippet slidt sengetøj til pudseklude, når det var blevet hullet eller havde fået pletter. I går fandt jeg tilfældigvis skatten af pudseklude, da jeg skulle finde en påskedug. Og jeg tror min svigerfar grinede lidt af mig, mens jeg sad der og sorterede de flotte gamle retro "klude" fra. Der var rigtig mange af dem med det grønne landskabsmønster, som jeg tænker skal blive til puder i Lauges hygge-krog. Det stammer fra Jons barndom, så han synes også det var sjovt (heldigvis :-) ). Det gule med dyr på skal nok også syes til en pude, for det er et populært børne-mønster. De andre klude har jeg ikke planer for, - endnu. Men måske de ender i et patchwork projekt? Det ville være en dejlig måde at mindes svigermor på.


I dag har jeg været på "skovtur" med familien, nogle venner og deres 3 børn. Det blev planlagt men det var godt vejr, men det endte med at blive en noget kold affære. Men hyggeligt var det med kaffe i farvestrålende melamin krus og hjemmebagt kanel kage med mokka glasur. Og børn der gik amok på naturlegepladsen og fik brændt en masse krudt af :-). Faktisk kom der en smule sne (!) mens vi fik kaffe, - det er jo bare så typisk for det danske forår. Men det var en dejlig tur alligevel.

Fortsat god påske

Knus Carina