Foto-bogmærker

Jeg er blevet inspireret på Pinterest til at lave disse fine bogmærker. Det er egentlig meget simpelt og børnene synes at det var meget sjovt. Nu overvejer vi at lave nogle flere, - måske til julegaver?

Her kommer lige en lille nem DIY

Det skal du bruge:

• Motiv
• Kamera
• Computer
• Printer
• Farvet karton
• Laminator
• Laminationplast
• Garnrest (jeg har brugt broderigarn, da det har en smule glans)
• Nål

Step 1

Fotografer dit barn (eller måske kæreste? Kat?....) der poserer liggende på gulvet (det er nemmest hvis det er børn... :-) )

Step 2

Indlæs billedet på computeren og vælg størrelse for udskrift. Jeg har valgt "foto" str. "9 x 13 cm"

Step 3

Udskriv billedet

Step 4

Lim billedet på noget farvet karton (jeg har ladet karton og garn matche for at give en sammenhæng)

Step 5

Klip motivet ud med en lille saks/ skær ud med en hobbykniv.

Step 6

Laminer motivet

Step 7

Klip ud ca. 5 mm fra motivet (sørg for at limen binder i kanten). Laminer endnu engang det færdigtudklippede motiv.

Step 8

Sæt garn i ved hjælp af en nål. Jeg har monteret garnet, så det ligner at de holder det i hænderne. Lav et garn-bundt rundt om to fingre, bind den fast for enden af garnet på bogmærket. Voila, så har du et personligt bogmærke!

Jeg har også lavet en simpel udgave, hvor børnene leger at de sover. Det er en hyggelig gave til dem der elsker at læse før de skal sove :-)

Fortsat god aften, - og godnat når du kommer så langt :-)

zzzzz fra Carina

Tiden der gik

Nu da jeg skal til at læse, så skulle jeg have mig en ny computer. Så da min svigerfar skulle til tyskland på en lille ferietur, bad jeg ham om at tjekke priser og se om der var noget at spare ved at køre derned. Til det svarede han, at han da havde en næsten ny bærbar, som han nærmest aldrig brugte, og som jeg kunne låne. Og mens jeg sad og var ved at lære den at kende, faldt jeg over mappen med billeder... Der er nogle skønne billeder fra de har passet børnene, - mens svigermor stadig var frisk, og det er helt rørende at se de dejlige livsbekræftende billeder. Så derfor bliver jeg bare nød til at vise dem her...

 Farmor var god til at lege og tegne med Emilie og Lauge. Hun tegnede gerne "historier" og det var noget de kunne li´

 Leg i sandkassen i farmor og farfars have

 En af MANGE gåture i mosen ved siden af farmor og farfars hus

 Her er yndlingstræet, hvor de altid (og stadig altid) skal op og sidde på den store gren. Det har vi mange billeder af

 Emilie har dekoreret en flot lagkage, som vi skal til at have til kaffen. Det er også en af de gode traditioner,- det der med at bage og dekorere kage i farmor og farfars køkken.

 Madlavning, -  her har giraffen vist haft hovedet for langt fremme.... :-)

Et glas mælk på skamlen i køkkenet! Sådan smager mælken nu altså bedst!

De kære minder er mange. Men hvorfor skal tiden dog gå så hurtigt? Og hvorfor kunne farmor ikke få lov til at være en del af vores hverdag og liv mere.... Det er ikke til at forstå at hun er væk, - og vi savner hende rigtig meget.

Jubiiiiii.....

I går fik jeg et dejlig telefonopkald; jeg er nemlig blevet optaget på læreruddannelsen! Jeg har længe drømt om at blive lærer, men har først for nyligt fundet ud af hvordan vi kunne få økonomien til at gå op på su. Jeg ringede så til seminariet i mandags og fik at vide at de havde nogle ledige pladser, og at hvis jeg skyndte mig at søge, så kunne jeg måske nå at blive optaget. Og i går formiddag kl. 10.15 ringede de og sagde "selvfølgelig skal du optages"! Så jeg er bare mega glad!

Men det betyder også at jeg nu får drøn-travlt, idet jeg skal have et studiejob ved siden af studiet og mit job som mor og det betyder at vi skal leve på "vandgrød" de næste 4 år og at der skal skæres ned på alle udgifterne. Men det er bare noget jeg virkelig brænder for og nu skal det altså bare være nu!

Så hvis der er nogen der ved hvor der gror et pengetræ, så sig til :-)

Jeg har studiestart om små 2 uger, så det bliver noget af en omvæltning! Jeg kunne slet ikke falde i søvn i går, for min hjerne kører på højtryk.

På tirsdag starter Emilie i børnehaveklasse og det er også en stor sag! Jeg kan slet ikke fatte at hun er blevet så stor, - hvornår var det lige det skete? Min smukke lille søde pige.... er forresten lige har tabt sin første rokketand :-)

Her er der lige et par billeder fra vores sommerferie

Knus Carina