onsdag den 1. februar 2012

Mine nye øreringe

Jeg har lavet nogle nye øreringe. De er meget simple, idet de består af en ørestikke med en lille kugle og et udskiftelig element. Men de er også meget anvendelige og jeg har lavet flere forskellige udgaver, så der er noget til enhver lejlighed.
Her er det grå stjerner med glimmer. Vedhængene er lavet i fimo.



Hvis du kunne være interesseret i, at nogle af disse øreringe kom i shoppen, så giv mig et praj :-)

x x x Carina x x x

Og vinderen er.....

Lodderne ligger klar til trækning.....


Listen med deltagende lodder er skrevet.....


Og her ses lykkens gudinde......


Der trækkes......




Og voila....


Vinderen er........nr 7

Krudtuglensmor

Stort tillykke.... Send mig din adresse på csovergaard@hotmail.com, og så skal jeg til gengæld sende dig elefanten. Håber den får et godt hjem hos jer.
Til Jer der ikke vandt; hvis i gerne vil købe en elefant, så kan jeg lave på bestilling. Den koster 75 kr og er 100% håndlavet og designet af mig :-)

Fortsat god dag til jer alle

tirsdag den 31. januar 2012

Så er min give away lukket for deltagelse

I morgen vil jeg trække en vinder mellem de mange deltagende lod. Nu vil jeg lave en liste over lodderne og lave nummersedler, så jeg kan få Emilie til at trække vinderen.

I dag har vi holdt fødselsdag for min svigerfar og i den anledning havde mig og Lauge lavet en lagkage til ham. Den var med almindelige lagkagebunde, der blev smurt med smeltet nougat og et lag af hvid chokolade flødeskum (hvid chokolade smeltet i piskefløde, afkølet natten over og pisket op som almindelig flødeskum).

I det ene lag kom der også lige tynde skiver af banan og øverst et lag marcipan, før den blev dækket af hjemmelavet fondant og pyntet. Jeg havde kun en stjerne form og kun rød frugtfarve, så der var begrænsede muligheder. Og ja, det var første gang at svigerfar fik en kage med sit navn skrevet på med lyserød... Til gengæld var Emilie i den syvende himmel over de lyserøde nuancer :-)


Nu skal vi lige have endnu et stykke til aften kaffen, mums.

Knus Carina

Nørkleklub med bryllupstillæg

Jeg har to dejlige veninder, som begge skal giftes i år. Mette og Rasmus skal giftes til april og Marie og Leif til juli. Sammen med to yderligere veninder, har vi en nørkleklub, hvor vi mødes og er lidt kreative sammen og får drukket en masse kaffe og snakket en hel del. I søndags var det Marie, der havde inviteret, - og vi skulle så være prøveklude for forsøg på bryllupskage, som de overvejer at lave i fællesskab (altså Marie og hendes kommende mand). Og hold da op hvor var det lækkert! De har tilmed været i gang med at lave forndant og frosting pynt, - og hvad er mere passende pynt til en nørkle klub end "strikketøj"?
se desuden Maries blog her 


Og det var jo ikke "nok" med een kage, så de havde da lige lavet endnu en flot kage, dekoreret med fine blomster.

Og de smagte himmelsk. Den ene var med chokolade og nougat og den anden med champagne og jordbær creme.
Og jeg håber virkelig at de ender med selv at lave deres bryllupskage, for de har bestemt evnerne og så er det så personligt.

Knus Carina

mandag den 30. januar 2012

Lækre dåser, hus og bogstaver

Nu skal i se hvad jeg har fundet i genbrugen! Jeg kunne ikke stå for denne super flotte dåse, trods rust og støv :-) Nu står den og venter på at flytte ind i vores hus (sammen med alle vores andre ting)


Jeg har en svaghed for dåser. Min svigerfar har disse flotte dåser stående (nedenfor), som alle tre stammer fra hans barndomshjem. De er ganske simpelt fantastiske.




Jeg skal virkelig tage mig sammen, hvis ikke jeg skal købe mig fattig i dåser, - som oftest står tomme :-) Måske jeg skulle lave et dåse-indlæg, når vi er flyttet hjem igen....

Vores hus er ved at ligne et hjem igen. Lige nu venter vi på at maleren kommer og maler karme, vinduer og gulvlister og så kan vi begynde med den sidste omgang rengøring, inden møblerne kan flytte tilbage, - stærkt efterfulgt af en familie på 4 :-)

Se lige her engang:
Jeg glæder mig til at komme hjem til mit køkken. Selvom det kun er gulvet der er nyt, så føles det som et helt nyt køkken når man har været væk i så lang tid! (over 2 mdr.)

Her er vores entre, med et nyt garderobeskab, som jeg glæder mig til at fylde op med vores ting og sager. Det nye klinkegulv med gulvvarme (mums) er gennemgående fra entre til køkken, som her ses bag døråbningen til højre.

Vi har valgt at lægge væg til væg tæpper i vores stue, soveværelse og børneværelser. Vi har valgt et vaffelvævet tæppe i ren uld. Det er super lækkert og jeg glæder mig til at gå med bare tæer om morgenen på dette lækre bløde tæppe med gulvvarme under :-)

Her er Emilies værelse:

Vores soveværelse:

Vores stue, - her uden gulvlisterne monteret.

Og her er så Lauges værelse:

Og når nu vi har fået sådan noget fint gulvtæppe, ja så skal jeg sørge for at der ikke kommer beskidte sko indenfor, så derfor har jeg savet disse bogstaver, som skal stå i entreen på en hylde. De skal være røde og sorte, ligesom møblerne i entreen.


Tror nok det bliver rigtig fint.

Knus Carina

tupperware


Jeg har erhvervet mig dette lækre sæt retro tupperware. Jeg har spist morgenmad af denne type skål mange mange gange i min barndom. Så jeg kunne ikke stå for dem, - og da slet ikke i de flotte nye farver. De kalder dem for regnbue skåle :-) 

 

Også denne lækre oste beholder har jeg endelig fået anskaffet mig. Jeg glæder mig til at komme hjem og tage den i brug :-)

Gæstegaven (som det nu er med tupperware) er denne vandflaske. Jeg har allerede 2 og er meget glad for dem. De kan rumme 1 liter, så de er nemme at håndtere og de kan være i lågen på køleskabet. Og så har vi dem altid med på udflugt.

Nå, nu vil jeg tage ud og save træ. Jeg skal lave bogstaver til vores nye entre, men mere om det senere :-)

Fortsat god dag :-)