Viser opslag med etiketten retro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten retro. Vis alle opslag

lørdag den 7. april 2012

Jeg har fundet en skat

Blandt mine svigerforældres pudseklude, fandt jeg en bunke fine fine stoffer. Min svigermor har gennem tiderne klippet slidt sengetøj til pudseklude, når det var blevet hullet eller havde fået pletter. I går fandt jeg tilfældigvis skatten af pudseklude, da jeg skulle finde en påskedug. Og jeg tror min svigerfar grinede lidt af mig, mens jeg sad der og sorterede de flotte gamle retro "klude" fra. Der var rigtig mange af dem med det grønne landskabsmønster, som jeg tænker skal blive til puder i Lauges hygge-krog. Det stammer fra Jons barndom, så han synes også det var sjovt (heldigvis :-) ). Det gule med dyr på skal nok også syes til en pude, for det er et populært børne-mønster. De andre klude har jeg ikke planer for, - endnu. Men måske de ender i et patchwork projekt? Det ville være en dejlig måde at mindes svigermor på.


I dag har jeg været på "skovtur" med familien, nogle venner og deres 3 børn. Det blev planlagt men det var godt vejr, men det endte med at blive en noget kold affære. Men hyggeligt var det med kaffe i farvestrålende melamin krus og hjemmebagt kanel kage med mokka glasur. Og børn der gik amok på naturlegepladsen og fik brændt en masse krudt af :-). Faktisk kom der en smule sne (!) mens vi fik kaffe, - det er jo bare så typisk for det danske forår. Men det var en dejlig tur alligevel.

Fortsat god påske

Knus Carina

torsdag den 3. november 2011

Lige ved og næsten...

Jeg har arbejdet på et termosæt til min veninde Stines dejlige datter Thea. Det er nu næsten færdigt, - der mangler kun stropper på bukserne (fordi jeg løb tør for elastik)

Jeg synes lige i skal se det, det er blevet ret flot. Nu håber jeg bare at hendes far ikke synes det er alt for grimt med hjelmen. Han var ikke just fortaler for denne model, - så jeg er lidt spændt på hvad han siger
(faktisk meget spændt på hvad du siger Theis :-))

Termobukser med smæk, hjerte og knælapper
Og selvfølgelig med mit label...

 Ydersiden af hjelmen
 Luffer med farvet tommelfinger
 Inderside af hjelmen (som er vendbar)

Hvad siger du til det? Tror Thea bliver så fin i sit nye sæt. Og heldigvis bliver piger også glade for de bløde pakker :-) (som regel)

(de sidste billeder er taget uden dagslys, - derfor er de lidt dårligere i kvaliteten)

Ha en god dag :-)

Knus fra Carina

tirsdag den 25. oktober 2011

Termotøj til Emilie

Så fik jeg endelig lavet Emilies termotøj færdigt. Hun har selv valgt stoffet (dog med lidt kyndig vejledning i farvesammensætning, ellers ville hun have valgt noget vildt lyserødt blomstret til det røde termostof...)



Emilie er vist en lille fotomodel, for hun stiller sig rigtig an når man tænder for kameraet. Hun valgte helt selv at sætte sig med benet oppe og tage hånden i livet.... She´s a natural!



Buker og hue er lavet af quiltet termostof foeret med bomuldsstof. Der er elastik i lænden og slidser med knapper i siden. Stropperne er bred elastik sat over kryds på ryggen. Huen er med øreklapper, som Emilie mente skulle kunne knappes under hagen, så hun fik sin vilje. Mønstrene er fra den bog jeg har omtalt her.

Nu står den på termosæt på bestilling, - og så har jeg prøvet at lave hue-mønsteret i en størrelse mig, -  så det skal jeg også have prøvet af. Huen er nemlig genial under cykelhjelmen, til forskel fra mange andre huer... Og det er jo altså begyndt at blive temmelig koldt at køre børnene i børnehave om morgenen, - selvom jeg sidder lidt i læ bag vognen på ladcyklen... Og så skal jeg også lave vanter... Emilie har fået et par, - også en model fra den fantastiske bog, som jeg tror jeg godt kan lave om til min egen størrelse.

Nå, der er vist nok at se til, nu hvor den kolde tid er kommet. Gad vide hvor længe den bliver ved denne gang?

mandag den 17. oktober 2011

Termobukser og hue til Lauge

Så blev det da vist vinter.... Fredag morgen da jeg afleverede børnene, var det så mega koldt, at jeg bagefter kørte ud og købte termostof til overtræksbukser og hue til Lauge (i første omgang skulle jeg jo lige prøve mønsteret af). Og i dag går turen ud for at købe ind til Emilies sæt, for det er da for skønt med hjemmelavet termo tøj, der både er lunt og sejt (hvis man spørger mig)

Sættet er syet af mørkegrøn termo og små mønstret stof i brændte farver. Mønsteret er fra den lækre bog jeg fandt i genbrugen, se her.
Jeg har lavet min egen variation, hvor der kun er elastik i stropperne i stedet for spænder, så Lauge nemt selv kan tage dem på. Huen er også en variation af den originale opskrift, hvor jeg har syet to huer og vendt dem vrang mod vrang og syet kanbåndet på i underkanten tilsidst.

Emilies sæt bliver i rødt og lilla tror jeg. Termo stoffet findes nemlig ikke i så mange farver, men rød er en af de få.

Nå, vi må afsted. Senere vil jeg fortælle hvad vi ellers har lavet i weekenden :-)

Fortsat god dag

Knus Carina

tirsdag den 11. oktober 2011

Månedens fund!

Jeg blev så glad da jeg i går fandt den fedeste bog i genbrugen; nemlig bogen "Børnetøj du selv kan sy, 5-12 år". Bogen er fra 1979 og har komplette mønsterark. Den er i rigtig god stand og jeg har allerede planer om flere projekter fra bogen.


 Emilie skal have en badekåbe i denne stil. Hendes badekåbe er ved at være for lille til rigtig at putte sig i, så denne model er meget interessant!

Selvom Lauge kun er 3 år, så tror jeg godt jeg kan sy ham et par overtræksbukser i fleece, til at bruge under regntøjet her i efteråret. Modellen er rigtig sej og jeg tror sagtens jeg kan ændre den til at passe hans størrelse. Han bruger størrelse 4 år, så det er ikke de store ændringer.

Og så er disse hjemmesko i flere mulige varianter da bare for seje, - både til drenge og piger...

Og så er der også en masse andre seje og sjove modeller, som står på ønskesedlen. Men jeg må hellere tage et projekt ad gangen....

-----------------------------------------------

Vi har haft en rigtig dejlig weekend, så jeg vil gerne lige dele nogle billeder med jer:

På tur med mormor og morfar
Da Jon skulle arbejde, besluttede vi os for at vi godt kunne være i een bil! Så mormor måtte presse sig ned mellem de to autostole, til stor begejstring for ungerne (nogle gange skal det vel være træls at have den mindste bagdel??!!)

 Morfar og Lauge hånd i hånd. Dejligt syn....

Der var mange STORE vandpytter. Og de var dybe, - var flere gange nervøs for om vandet ville løbe ind i Lauges gummistøvler (Emilies har et længere skaft)

Der var en masse dejlige grene og pinde man kunne lege med.

Da vi havde gået ca. 4 km sakkede ungerne konstant bagud... Det er der vel ikke noget at sige til?


I dag har Jon og jeg knoklet med at få styr på vores arbejdsværelse. Vi må sande, at vi har for mange ting på for lidt plads, - kender I det? Jeg er jo lidt af en samler og det er Jon også.....
I oprydningengs navn er jeg i gang med et lille opbevaringsprojekt, som snart er færdigt. Indtil da, får I lige en appetit vækker


Så er I vist nogenlunde opdateret igen! Fortsat god aften og godnat til a -menneskerne :-)

Knus Carina

søndag den 2. oktober 2011

Den kære barndom...

Se lige det meget fine gamle pudebetræk, som min svigerfar har fundet frem til mig. Jon har brugt det, da han var barn, men det er meget velholdt! Farverne er så klare og figurerne dejlige. Derfor har Lauge allerede gjort krav på det :-)
Så er alt jo som det skal være!



Fortsat god weekend :-)

tirsdag den 20. september 2011

Retro guf

Nu må jeg lige få vist, hvad jer er faldet over den sidste tid (fra og med i lørdags)

En lille grøn plastik krukke med låg, to fine træ rammer til børnenes nye potrætter og en flot brun æske med håndmalede retro blomster


En flot kop som min veninde havde spottet, men ikke fik købt. Den var jeg lige forbi og hente til hende (som en lille surprise gave, da jeg crashede for at få morgenkaffe i går), for den er da for sej!

En stribe skønne retro viskestykker, nogle med kaldender på :-)
Den her skal bruges til et pudebetræk tror jeg. Den er rigtig sød!



 Dette viskestykke (nedenfor) er allerede taget i brug, så nu lærer jeg løbende lidt mere om de forskellige svampe :-)

Fortsat god dag :-)