torsdag den 24. maj 2012

Godt på vej

Vi er rigtig godt på vej til at få styr på de sidste detaljer efter vi er flyttet tilbage efter vores rørskade. Der har været en del hængepartier, som er kommet bag i køen igen og igen. Men i lørdags fik vi voksne en dag for os selv, mens Emilie og Lauge tog med farfar til personale arrangement i Ree Dyrepark. De havde en vidunderlig dag og vi fik endelig styr på det sidste i huset. Nu er det så "kun" haven der mangler en overhaling og Jon er i fuld gang. Faktisk har han brugt de seneste 3 eftermiddage og aftener på at anlægge et nyt bed med ruin-lignende højbede. Han elsker det der med havearbejde, og jeg er glad for at slippe.... :-) Jeg har dog hjulpet til med at fjerne ukrudt mellem fliserne på vores terasse.... øv et skod-job.....

Nu vil jeg lige vise hvad jeg bl.a. fik nået  på vores aktive lørdag:
 Jeg fik langt om længe lavet vores billedevæg på soveværelset, som består af sort/hvide billeder i diverse gamle rammer (en del arvede imellem). Det er en familievæg med billeder af nye som gamle familiemedlemmer, -dåbsbilleder, bryllupsbilleder, studenterbilleder, soldaterportrætter og meget mere. I får ikke det endelige resultat for der er et par tomme rammer, som skal fyldes ud med nogle nyere billeder af Emilie og Lauge. Men her er som det ser ud indtil jeg får udvalgt og fremkaldt de nye billeder:

DIY:
Jeg har ganske enkelt målt en firkant ud og markeret den med en snor. På den måde er det nemmere at opsætte billederne i en perfekt firkant, som jeg synes er så flot. Jeg starter med at lægge billederne ud på gulvet, for at bestemme hvordan de skal placeres i forhold til hinanden og hvor stor firkanten skal være. Derefter starter jeg med at hænge hjørne-billederne op, dernæst de øvrige yderste og så midten til sidst.

Knus Carina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar