fredag den 17. august 2012

Første skoledag for Emilie


I tirsdags havde Emilie første skoledag. Hun var spændt, men har jo heldigvis godt kendskab til skolen, fordi hun har gået i førskole-gruppe fra 1. maj. Vi har valgt en privatskole fordi vi gerne ville have at hun skulle gå i en mindre klasse med mere fokus på den enkelte elev. Og det må man sige at vi har fået. I hendes klasse er de 6 elever! Det er noget mindre end jeg havde forventet, men de skal have en del undervisning med 1. klasse og så er der mange projekter hvor de arbejder på kryds og tværs af alle årgange.
Med en klasse på kun 6 elever, får hun i hvert fald de bedste muligheder og det bliver opdaget hvis hun dagdrømmer og glemmer at følge med.... (en evne hun har arvet fra sin mor....)



Efter første skoledag var slut tog Emilie, Jon og jeg i butikker for at hygge-shoppe og vi spiste frokost på kinesisk restaurent, - efter Emilies ønske. Om eftermiddagen startede hendes atletik sæson, så da hun kom hjem kl 18 var hun ret træt... Forståeligt nok!

I morgen skal vi holde gadefest og vi bliver hele 20 voksne og 16 børn. Det er et ret godt fremmøde og vi plejer at have en rigtig sjov dag, hvor vi starter allerede om eftermiddagen med diverse konkurrencer og stafetter på boldbanerne ved siden af hvor vi bor. Om aftenen står den så på grillhygge, borddækningskonkurrence, dansekonkurrence og snøre-spisningskonkurrence for børnene og sjove selskabslege for de voksne også. Det plejer at være en rigtig vellykket og hyggelig dag og aften, hvor vi kommer lidt tætterne på vores naboerne og hvor børn af alle aldre leger sammen på kryds og tværs. Så det glæder hele familien sig til!

Rigtig god weekend til dig og din familie!

Knus Carina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar