En stofpakke...

Min dejlige datter Emilie har ønsket sig en symaskine til jul. Hun har snakket om alt det hun kunne sy, hvis hun bare havde sådan én. Og når man så selv er ret vild med at sy, - kan man så gøre andet end at købe en symaskine i julegave til hende?
Nej, vel? Så derfor er jeg nu i gang med at lave en lille pakke med forskellige stofrester, som hun har været vild med, når jeg har syet af dem. Og så regner jeg med at skulle have fat i en lille sykasse til hende også, som hun kan have sine nåle, målebånd mm. i. Er der nogen der ved hvor man kan få en af de der gammeldags-sykasser der åbnes ud i tre lag? I en børnestørrelse altså... Hvis ja, så vil jeg meget gerne vide det :-)

Og så går det ellers løs i vores hus. I foregårs var vi nede og se hvordan de var startet med at lægge isolering i alle rummene. De var ikke færdige i stuen, så der var et helt tårn af isolering.

 Her er vores soveværelse med isolering og rio net, før der er lagt rør til gulvvarmen

 Her ses mit håndmalede træ, der står helt ensomt i stuen. Håber det kan blive der, selvom der skal males, for det har taget mig cs. 30 timer at male! Det er sort og med detaljer i guld.

I går da vi var nede i huset, havde vvs´eren lagt de fleste rør til gulvvarmen og i dag kl 12 skulle betonen komme. Når Jon har fri, regner jeg med at vi skal ned og kigge til om det hele er som det skal være :-)

Vi glæder os meget til at kunne komme hjem i vores eget hus igen. Det er dejligt at være her hos mine svigerforældre, men man kommer til at savne at være sig selv. Men hvad er livet uden udfordringer?

Knus Carina