Chokoladetrøffel med mandelknas
Knas:
100g sukker
75g hele hakkede mandler
Trøffel:
1/4 dl piskefløde
300g mørk chokolade
Overtræk:
300-400g mørk chokolade
Pynt:
kandiserede violer eller hvid chokolade
Fremgangsmåde:
Lav knasen først, ved at smelte sukkeret på en pande ved høj varme og uden omrøring. Når sukkeret begynder at smelte, skrues varmen ned til middel varme. Når sukkeret er helt smeltet, tilsættes de groft hakkede mandler og de ristes i ca. 3 minutter. Hæld massen ud på en bradepande med bagepapir og sæt til afkøling. Når den er kølet af, hakkes den med en stor kniv.
Kog fløden ind til ca. 2 dl. Hvis man er i tvivl, kan man hælde fløden over i en målekande undervejs. Smelt chokoladen i fløden og tilsæt derefter knasen. Massen bredes ud på en bradepande med bagepapir i et ikke for tyndt lag (se billeder nedenfor). Afkøl massen. Stil den gerne i fyseren, så er den nemmere at arbejde med. Ellers er det tit frostvejr ved juletid, så der kan den afkøle/ fryse udendørs. Når massen er helt kold og gerne frossen, skæres den i tern på ca 1 x 1 cm og overtrækkes med mørk chokolade (eller hvad man nu er mest til)
Tip: opbevar ternene i fryseren og tag lidt ud af gangen når du overtrækker den, ellers bliver massen blød igen og så smelter den let i den varme chokolade.
Pynt med kandiserede violer eller evt. striber af hvid chokolade. I år blev det til violerne for mig, de giver en sød parfumeret tvist til chokoladerne.
I køleskab kan de holde sig i 3 dage, men de kan også opbevares i fryseren. Så kan man tage dem op 5-10 før de skal bruges. De er bedst når de er kølige ved servering.
Velbekomme
Nej, hvor ser det bare lækkert ud :)
SvarSlet