søndag den 6. november 2011

Jule-hygge-klippe-dag

Jeg ved godt at det er tidligt at gå i gang, men man skal jo nå at lave julepynt inden det skal hænges op! Så derfor havde jeg inviteret min Nørkle-klub til julehygge-klippe dag i dag.

Jeg fik prøvet nogle ideer af, som jeg længe har haft planer om. Bl.a. engle af muffinsforme, - som jeg også har set andre lave. Jeg fik ideen til dem, fordi jeg for nogle år siden lavede engle af runde hæklede mellemlægsservietter fra genbrugen med prismehoveder. Jeg har ikke lige billeder af dem, da de ligger i julekassen (og nej, - den er IKKE blevet pakket ud endnu :-) )

Disse muffins-engle er lavet af forme og acryl perler fra Søstrene Grene, guld/ sølv tråd fra den lokale garnshop og metal vinger fundet i en hobbybutik.


Jeg fik også lavet et Rie Elise Larsen inspireret fugle-ophæng. Fuglen er lavet efter mønster fra Hendes Verden (fra ekstra hæftet "juleklip" fra d. 31.10.11) og design papir fra Søstrene Grene, bomulds broderi-snor og blomster knapper/ simlisten fra gemmerene.


Sidst, men ikke mindst fik jeg leget med uld. I min barndom lavede vi nisser af garn og den velkendte metode har jeg så overført til uld i stedet for. Lauge ville gerne have en nisse og den kom til at se sådan her ud:



Da Emilie så nissen, ville hun have en rød engel, - og den skulle da også have langt hvidt hår og guld vinger (som dem jeg brugte til mine muffins-engle)


Min egen uld-engel er mere simpel, den er bare lavet af råhvid uld ogm lidt guld tråd. Ikke andet. Men jeg synes den er meget yndig i al sin enkelhed. Ville gerne have taget et billede af at den hang i vinduet, hvor den skal bo, men modlyset gjorde at billederne blev dårlige, - derfor den spraglede baggrund.


Hvis der er nogen der vil have en DIY, så sig til, det er super nemt og hurtigt. Og så har Rema det fine uld til kun 10 kr her i juleperioden, så det er tilmed meget billigt! Og det er tre ting jeg sætter pris på :-) (i hvert fald når det skal foregå med bøernene løbende rundt omkring mig)

Glædelig for-jul :-)

 xxx Carina

3 kommentarer:

  1. De er bare super fine, de engle! Jeg vil gerne se DIY :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er du bare kreativ, det ser rigtig fint ud. Jeg må prøve de engle og kunne også godt bruge en DIY ;o)

    SvarSlet
  3. DIY: tak, - jeg er også læser af din flotte blog.

    Dorthe og Tina: jeg skal nok lige lægge en DIY på englen en af de nærmeste dage :-)

    SvarSlet