torsdag den 20. oktober 2011

Bedre sent end aldrig

Jeg har haft hænderne fulde de sidste par dage, men jeg vil nu alligevel lige vise hvordan vi græskar-hyggede i weekenden.

Den færdige græskar lampe blev ret sjov. Den har en "farlig" og en glad side, så man kan vende den efter humør. Den står og pynter udenfor stuedøren, så man kan se den fra sofaen om aftenen. Det er rigtig hyggeligt.

Før vi gik i gang med at lave lampen, tegnede Emilie skitser, så vi i fællesskab kunne beslutte hvordan den skulle se ud.

Og så var det ellers i gang med at fjerne kerner og udhule med hver vores ske.



Kernerne blev stegte og saltede. Lauge brød sig ikke om dem, men Emilie var vild med dem.


Og selve kødet blev til en dejlig suppe, som blev serveret med kerner, kartoffel-krutoner og creme fraise.


Nu håber jeg at der ikke går så længe før mit næste indlæg. Men indtil da må i alle have en fortsat god efterårsferie (for de der er så heldige).

Knus Carina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar